Grafikkort, NVIDIA d. 04. November. 2013, skrevet af freak_master 1 Kommentarer. Vist: 13719 gange.
Inno3D's HerculeZ køler har vist sig at være fantastisk effektiv mens der ikke kom støj fra den. Det er desuden et af de bedst ydende GTX 770 grafikkort på markedet på grund af det høje fabriksoverclock.
Innovation/Teknologi - 4
Det er en chip vi har set før i den tidligere generation, så vi kender den allerede. Dog synes jeg at Inno3D skal have en tommel op for køleren, og især det show der er lavet, hvilket jeg synes ser rigtig godt ud.
Bundle/Tilbehør - 5
En ganske fin musemåtte og en kopi af 3Dmark Advanced synes jeg passer rigtig godt til grafikkortet her. Jeg kan også rigtig godt lide at man selv kan lave et logo der bliver lyst op på grafikkortet.
Design/Layout - 4
Selvom køleren klare sig helt fantastisk, fylder den stadig 3 PCI pladser, hvilket kan være upraktisk for nogen. Desuden er køleren længere end grafikkortet, hvilket også kan give nogle problemer. Jeg synes dog rigtig godt om det lys der er blevet lavet, og at Inno3D har brugt tid på at lave sit eget PCB.
Software/BIOS - 3
Softwaren (driveren) kørte upåklageligt og skal derfor have 3.
Ydelse - 5
Grafikkortet har vist at der stadig kan være skub i GK104 chippen fra NVIDIA, og det har placeret sig i toppen i alle tests hvorfor jeg giver kortet et 5 tal her.
Pris - 3
Det har ikke været muligt for mig at finde 4 GB versionen i Danmark, men 2 GB versionen står til cirka 3600 kr. hvilket er ret meget for et GTX 770, men her får man også en køler der kan klare mosten uden så at sige noget.
| Innovation / Teknologi | 4 |
| Bundle - Tilbehør | 5 |
| Design - Layout | 4 |
| Software - BIOS | 3 |
| Ydelse | 5 |
| Pris | 3 |
| Samlet | 80% |
